PRINT SEND TIL EN VEN
Gammelsø Vandværk, Møn

Spar på vandet
 

Hver gang, du sparer på vandet, 'tjener' du mange penge til dig selv, og du er endvidere med til at sikre, at du selv, dine børn og børnebørn også har rent grundvand i fremtiden. Det er godt at tænke på, hver gang man åbner for vandhanen - både på badeværelset, i køkkenet såvel som på arbejdet som i skolen.

Vandspild er overflødigt forbrug, som ingen har glæde af, der er kun tale om, at du skal betale for noget, som du ikke har udnyttet.

Vandspild drejer sig om alt lige fra dryppende vandhaner, en 'løbende' WC-sisterne eller er udenndørs vandhande, der står og 'småløber' eller drypper, til utætte installationer som de for eksempel opstår i skjulte installationer; de sidstnævnte er svære at opdage, og bliver ofte de mest kostbare, idet det over tid, ofte drejer sig om store mængder vand, også selv om det kommer fra små utætheder.

Se her hvad det koster at have utætte installationer, det ER dyrt!!!!

(Åbner i et Excel-regneark i nyt vindue).

Til top

Din betaling for vandet

1 m3 (det samme som 1.000 liter) vand fra Gammelsø Vandværk koster også i perioden 2012 / 2013 'så lidt som' 9,51 kroner incl. moms, herudover opkræver Vandværket en vandskat og et drikkevandsbidrag for Staten på 7,38 kr. det vil sige Vandværket opkræver alt i alt 16,89 kr. pr. kubikmeter.

 

Til Vordingborg Forsyning skal der i 2012 betales et vandafledningsbidrag på 52,50 kr. incl. moms.

I alt løber dine udgifter dermed op imod 70 kr. pr. kubikmeter, men bemærk, at det er kun de 9,51 kr. (mindre end 14 %) der går til Vandværket, der er 'producenten' af dit vand; de mere end 86 % går dermed til 'det offentlige', det vil sige Vordingborg Kommune/Forsyning og Staten, der ikke bidrager til din forsynings-sikkerhed.


Herudover er der i 2012 / 2013 et årligt driftsbidrag til Gammelsø Vandværk på 990 kr. + moms, i alt 1.237,50 kr.

Til top